Præmiepenge i Conference League

Når et fodboldhold kvalificerer sig til Conference League, åbner der sig en pengekasse, som kan forandre en klubs økonomi fra bunden. Turneringen er den tredjebedste af UEFA’s tre europæiske klubturneringer, og selvom beløbene ikke matcher de store, er de langtfra ubetydelige for mindre klubber.

Fordelingen af præmiepengene følger et gennemtænkt system, hvor både deltagelse, resultater på banen og klubbens tv-marked spiller ind. Det betyder, at to hold i samme turnering sagtens kan ende med vidt forskellige udbetalinger, selvom de på papiret præsterer nogenlunde lige godt undervejs.

Sådan fordeles pengene mellem de tre turneringer

Før pengene overhovedet når frem til Conference League, deles UEFA’s samlede indtægter først op mellem de tre herreturneringer. I dag hedder opdelingen på Champions League, Europa League og Conference League 74 procent, 17 procent og 9 procent. Det er en skæv fordeling, der tydeligt afspejler turneringernes forskellige prestige og kommercielle tyngde.

Netop derfor bliver Conference League ofte omtalt som den lillebror, der må nøjes med smulerne. Fra UEFA’s yearly total prize money fund på cirka 3,345 milliarder euro, der er afsat til de tre europæiske turneringer, er kun omkring ti procent reserveret til Conference Leagues præmiepenge. Alligevel er der masser at spille om.

De to søjler: præstation og tv-marked

Selve udbetalingen til de deltagende klubber hviler på to hovedsøjler, præcis som i de øvrige turneringer. Den ene er en præstationsbaseret søjle med betalinger til klubberne alt efter, hvordan de klarer sig i turneringen, mens den anden er en tv-markedssøjle med betalinger baseret på værdien af klubbens tv-marked.

Det er den anden søjle, som ofte overrasker nye tilskuere. To klubber kan spille lige mange kampe og vinde lige mange gange, men den, der kommer fra et stort tv-marked, ender med en markant større samlet check. Netop tv-værdien afgør en overraskende stor del af den endelige udbetaling.

Tv-søjlen er en kombination af det tidligere markedspulje-system og klubbens placering på UEFA’s koefficientrangliste. Den belønner altså både, hvor meget klubbens hjemland betyder for tv-indtægterne, og hvor godt klubben historisk har præsteret i Europa gennem de foregående sæsoner.

Deltagelse og en fast startpræmie

Alle hold i ligafasen får et fast beløb, blot for at være med. Ligeandelspuljen for Conference League er sat til 114 millioner euro, hvilket giver en startpræmie på cirka 3,17 millioner euro per klub. Det er faktisk et solidt fundament, som mange mindre klubber bygger hele sæsonbudgettet op omkring.

Til sammenligning ligger dette udgangspunkt tættere på Europa League, end mange skulle tro. Startbeløbet er ikke meget mindre end i Europa League som udgangspunkt. For klubber, der sjældent oplever europæisk fodbold, er alene deltagelsen derfor en betydelig økonomisk håndsrækning.

Sejre, uafgjorte og placering i ligafasen

Når kampene begynder, tikker pengene ind for hvert point. Sejre er 400.000 euro værd, mens uafgjorte giver 133.000 euro på ligafase-niveau. Det lyder måske beskedent, men det summer hurtigt op over en hel gruppe af kampe mod skiftende modstandere.

Fordi Conference League har færre kampe end de øvrige turneringer, bliver den samlede pulje fra resultater dog mindre. Et hold, der topper ligafasen, kan bank i omegnen af 2,133 millioner euro for indsatsen i ligafasen, hvilket skyldes, at Conference League kun har seks kampe i ligafasen.

Oven i resultaterne kommer en bonus for den endelige placering i tabellen. Holdene får en placeringsbonus afhængigt af, hvor de slutter, så et hold, der ender i toppen, kan modtage omkring 828.000 euro, mens bundholdet blot får omkring 46.000 euro. Forskellen mellem top og bund er altså markant.

Selve fordelingen af placeringsbonussen sker efter en fast matematisk nøgle. Det samlede beløb til ligaplacerings-bonussen deles i 666 lige store andele, svarende til summen af tallene fra 1 til 36. Jo højere placering, jo flere andele udløses.

Vejen gennem slutspillet

Efter ligafasen fordeler pengene sig efter, hvor langt man kommer. Klubberne, der slutter fra første til ottende plads og dermed går direkte videre til ottendedelsfinalen, modtager 400.000 euro, mens holdene fra niende til sekstende plads får 200.000 euro. Herfra vokser gevinsten for hver runde.

I knockout-fasen lægges der penge oveni for hvert skridt mod finalen. Vi rammer knockout-fasen, hvor hver efterfølgende runde lægger flere penge til puljen. Semifinalisterne får en pæn ekstra portion, og finalen udløser turneringens absolut største enkeltbeløb.

Præcis derfor kan en samlet europæisk sæson forvandle en klubs økonomi. Kombinationen af fast startpræmie, point undervejs, placeringsbonusser og de voksende knockout-gevinster betyder, at et hold, som når hele vejen, kan hente et tocifret millionbeløb i euro, når alle søjler tælles sammen til sidst.